Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En
Together Apart

Oplev det storslåede værk “Together Apart” på CLAY
indtil lørdag d. 7. november 2020

Gå på opdagelse med alle dine sanser i dette visuelt spektakulære værk! Bevæg dig hurtigt, stå stille, sæt eller læg dig ned… Mærk hvordan farven, materialet, lyd og nærvær skaber en poetisk sanseoplevelse på vejen gennem værket, der inviterer os til at stoppe op og opleve rummet på en ny måde.
Opdag hvordan værket interagerer med både mennesker og arkitektur og hvordan dets mange rum inviterer beskueren til at fortabe sig, finde sin egen vej rundt.
Together Apart er en installation, der aktiverer stedet og de besøgende på en ny måde og gør kunsten til en kropslig oplevelse.

Vi henstiller til hensynsfuld adfærd. Bemærk venligst at værkerne ikke må berøres.

 

Together Apart er skabt i og inspireret af Covid-19-lockdown. Kunstnergruppen Behin Ha Studio i New York har på afstand skabt værkerne til omgivelser de ikke har set i virkeligheden.

Behin Ha Studio har arbejdet med idéen om hvordan Covid-19 har ændret vores opfattelse af det offentlige rum, kunst og liv. Kunstnergruppen har tidligere skabt værker som bringer folk sammen, men denne gang sammen, hver for sig.

En fælles oplevelse, på sikker afstand, inde midt i værkerne.

Behin Ha Studio har base i New York og arbejder med meningsfulde og kreative idéer der bryder arkitekturen.

Se mere på www.behinha.com

Et tilsvarende værk kan også opleves i Skulpturparken i Billund
frem til 1. november 2020