CLAY Keramikmuseums historie og arkitektur
CLAY Keramikmuseum er et møde mellem to markant forskellige arkitektoniske udtryk. Fra Kongebrovejen oplever man den historiske herskabsvilla Grimmerhus med det tilhørende gårdanlæg, mens museet fra vandsiden fremstår som en moderne bygning med store glasfacader, der åbner sig mod Lillebælt. Sammen fortæller de to bygninger historien om, hvordan kulturarv og nutidig arkitektur kan indgå i en respektfuld dialog.
Grimmerhus – en moderne villa i 1800-tallet
Grimmerhus blev opført i 1856-1857 som enkesæde for den nærliggende herregård Hindsgavl. Huset er tegnet af Johan Daniel Herholdt, en af 1800-tallets mest betydningsfulde danske arkitekter og en pioner inden for dansk villabyggeri. Herholdt stod blandt andet bag Universitetsbiblioteket i Fiolstræde og Odense Rådhus.
Da Grimmerhus blev opført, var villaen som bygningstype stadig et relativt nyt fænomen i Danmark. Huset blev anlagt som en fritliggende bolig smukt placeret i landskabet og var på mange måder moderne for sin tid. Allerede fra begyndelsen var det udstyret med både toilet og en mekanisk elevator, der kunne transportere mad fra køkkenet i kælderen til spisestuen.
Historicisme og håndværk
Arkitektonisk er Grimmerhus et fremragende eksempel på historicismen, hvor elementer fra forskellige historiske stilarter kombineres. De karakteristiske røde, buede gavle og de dekorative detaljer omkring vinduerne refererer til dansk renæssance og den såkaldte Rosenborgstil.
Indenfor mødes man af en imponerende træbeklædt vestibule i nygotisk stil med høje, udskårne paneler. Husets øvrige rum rummer detaljer inspireret af klassicismen. Hovedbygningen og de tilhørende staldbygninger blev fredet i 1993 som et særdeles velbevaret eksempel på noget af det tidligste danske villabyggeri.
Navnet Grimmerhus
Villaen har båret navnet Grimmerhus siden de første tegninger blev udarbejdet i 1855. Navnet knytter sig sandsynligvis til Grimmermosen og det lerede, sumpede terræn på nordsiden af Hindsgavl-halvøen. Et lokalt sagn fortæller desuden, at en mand ved navn Grimur eller Grimer skal have opført en borg i området. Langt op i 1800-tallet blev Kongebroskoven således omtalt som Grimerskov.
Tilknytningen til Hindsgavl
Opførelsen af Grimmerhus blev bestilt i 1855 af kammerherre Niels Basse Fønss (1793-1858), der havde arvet Hindsgavl Gods som ganske ung. Villaen skulle fungere som seniorbolig og enkesæde til slottet.
Fønss døde blot et år efter husets færdiggørelse. Hans enke, Frederikke Louise Fønss, flyttede ind i 1858 og boede her frem til sin død seks år senere.
Et hus med mange liv
Gennem årene har Grimmerhus haft mange forskellige funktioner og beboere.
I 1864 blev huset kortvarigt anvendt til indkvartering af soldater efter slaget ved Dybbøl. Fra 1881 til 1885 husede villaen en klinik for kvindesygdomme drevet af lægen Carl Jacob Ludvig Maar, som behandlede både psykiske og fysiske lidelser og gennemførte operationer på stedet.
I 1896 flyttede Louise Mathilde Fønss og hendes mand, generalløjtnant Heinrich von Kauffmann, ind i villaen, der dermed igen fik funktion som seniorbolig. Senere blev huset sommerresidens for grosserfamilien Hey fra Odense.
Da Middelfart Kommune overtog ejendommen i 1921, fik offentligheden for første gang adgang til både hus og park. Bygningen blev blandt andet anvendt som gymnastiksal, folkebibliotek og midlertidig bolig for husvilde.
Fra 1925 blev Grimmerhus drevet som pensionat af Anna og Jens Jørgensen. Pensionatet eksisterede i mere end 65 år, afbrudt af den tyske besættelse i 1943-1945, hvor huset blev beslaglagt. Efter befrielsen blev det benyttet af britiske officerer frem til foråret 1946.
Museet flytter ind
Pensionatet lukkede i 1991, og efter en nænsom restaurering stod Grimmerhus klar til nye formål. Samtidig søgte keramikergruppen Clay Today efter et sted at realisere visionen om et nationalt keramikmuseum.
Med opbakning fra Middelfart Kommune blev Danmarks Keramikmuseum etableret i Grimmerhus i efteråret 1994. Museet har siden udviklet sig til et internationalt anerkendt museum for keramisk kunst.
Udvidelsen under jorden
Efterhånden som samlingen og besøgstallet voksede, opstod behovet for mere plads. I 2009 blev der derfor udskrevet en arkitektkonkurrence med støtte fra Realdania.
Opgaven var kompleks: Museet skulle udvides uden at kompromittere det fredede bygningsanlæg eller den enestående placering mellem skov og vand.
Vinderprojektet blev udviklet af Kjaer & Richter i samarbejde med arkitekt Niels Frithiof Truelsen, Wad Landskabsarkitekter og Henry Jensen A/S Rådgivende Ingeniører. Løsningen var både enkel og visionær. Hovedparten af den cirka 1.500 m² store tilbygning blev placeret under jorden, så udsigten over Lillebælt og oplevelsen af Grimmerhus kunne bevares.
Fra Skulpturparken ses derfor kun en elegant pavillon med store glaspartier, der skaber visuel kontakt mellem landskabet, vandet og den historiske villa. Pavillonen er beklædt med håndstrøgne tegl i rødbrune og rustrøde nuancer, der harmonerer med Grimmerhus’ murværk og områdets naturlige farver.
Arkitektur i dialog med landskabet
Museets arkitektoniske tyngdepunkt findes i de store underjordiske udstillingssale, der er indpasset i skrænten ned mod Lillebælt. Her skaber høje rum, store glasfacader og nøje udvalgte materialer en særlig oplevelse af lys, udsigt og nærvær med landskabet.
Salene er udviklet til at rumme både historisk og nutidig keramik i internationale formater og giver mulighed for vidt forskellige scenografiske udtryk. De massive gulve af douglasgran og den gennemførte materialeholdning understreger forbindelsen mellem arkitektur, håndværk og kunst.
I 2023 blev museet udvidet yderligere med en ny topsikret udstillingssal og ekstra magasinplads – ligeledes tegnet af Kjaer & Richter. Udvidelsen styrker museets muligheder for at vise og udveksle dansk og international keramik på højeste niveau.
Et særligt sted
I dag danner Grimmerhus den historiske ramme om ankomsten til museet, mens de moderne udstillingssale under terrænet udgør hjertet i museumsoplevelsen.
