Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En
Nyerhvervelser

Nyerhvervelser fra ROMU

25. januar – 26. maj 2019

Den danske museumsverden har de seneste år taget initiativ til at nedbringe antallet af genstande og kunstværker, der af forskellige årsager er placeret permanent på magasin. Et initiativ, der nu er kommet CLAY til gode. I 2016 tilbød ROMU (Roskilde Museum), at CLAY kunne overtage Sjællands Keramikmuseums interessante samling. Den består af 85 keramiske værker indsamlet i perioden fra 1998 til 2013. Primært dansk studiokeramik fra de seneste årtier skabt af 45 keramikere, blandt andre Gertrud Vasegaard, Hans og Birgitte Börjeson, Peder Rasmussen, Lene Regius og Per Weiss. Men der er også enkelte ældre værker, heriblandt et par fine eksemplarer fra Kählers fabrik i Næstved.

 

Samlingens historie

Sjællands Keramikmuseum udspringer af det tidligere Roskilde Kunstmuseum, grundlagt i 1965. Efter 30 år ændredes navnet til Sjællands Keramikmuseum og nu med det formål at indsamle og udstille dansk keramik. Der blev flittigt indkøbt til samlingen på museets egne særudstillinger men også direkte fra keramikernes værksteder. I 2000 blev museet en filial af Roskilde Museum, og seks år senere blev det en del af Roskilde Kunstforening. I 2007 fusionerede Sjællands Keramikmuseum og Roskilde Kunstforening under navnet Palæfløjen. I 2015 ændrede Roskilde Museum navn til ROMU, der i dag består af 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Udstillingen kan opleves i museets underetage.