TOTEM
Cathrine Raben Davidsen
26. januar – 01. november 2020
Det handler om livets store temaer – fællesskab, fødsel, kærlighed og død – om selve udviklingen fra ét livsstadie til et andet, når billedkunstner Cathrine Raben Davidsen udtrykker sig i keramikken i udstillingen TOTEM.
TOTEM er et resultat af et samarbejde med Royal Copenhagen, hvor Cathrine Raben Davidsen har haft mulighed for at trække på fabrikkens store ekspertise i porcelæns- og stentøjsfremstilling, når hun har eksperimenteret med gamle glasurer og testet nye brændinger.
I TOTEM kan man opleve Cathrine Raben Davidsens keramiske krukker i samspil med hendes malerier, tegninger og grafik, foruden et håndgjort tapet og en kosmisk animationsfilm. De forskellige medier indarbejdes i en sammenhængende scenografi, der betoner skønheden i det enkelte værk og samtidig formidler en installatorisk totaloplevelse.
Til udstillingen er der udgivet et hæfte, som kan købes på museet og i museets webshop: Clay shop