Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

En vandring med ord og keramik


Onsdag den 26. juni og onsdag den 7. aug.
Kl. 14 ved kurator Sanne Flyvbjerg

Deltagelse er gratis, når entré er betalt. Tilmelding kræves, se formular længere nede på siden. Evt. ledige pladser kan bookes på dagen i receptionen.

Hvis man gerne vil blive klogere på to store kunstnere og keramikere, så er det nu muligt at komme med på en eksklusiv omvisning i udstillingen ’Playing with Fire: Edmund de Waal and Axel Salto’ på CLAY. Her kan man få historien om værkerne, kunstnerne og deres indbyrdes ligheder og forskelle – og om, hvordan en sprællevende britisk keramiker kan vandre rundt og føre dybe samtaler med en afdød dansk keramiker!
Omvisningerne er lagt i de bedste hænder hos kurator Sanne Flyvbjerg, der har været engageret i arbejdet med udstillingen i tre år. Sanne Flyvbjerg har i forløbet været i tæt dialog med den engelske kunstner Edmund de Waal, der ud over at være kurator på udstillingen – og en stor beundrer af Axel Salto – også har bidraget med sit hidtil største installationsværk.
Sanne Flyvbjerg er desuden medforfatter til bogen Playing with Fire, der er udgivet i forbindelse med udstillingen.

Omvisningerne gennemføres ved minimum fem deltagere. Der er plads til maksimalt 25, så alle sikres en god oplevelse.
Udstillingen ’Playing with Fire: Edmund de Waal and Axel Salto’ er CLAYs hidtil største, internationale satsning.

Arrangementer

Vælg de arrangementer du gerne vil deltage i.

Omvisning ved kurator Sanne Flyvbjerg
Omvisning 7. aug.

Kontaktinfo

Dine info vil blive slettet 14 dage efter afholdelsen // Your information will be deleted 14 days after the event.