Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

DM i Drejning 2027 – sæt kryds i kalenderen!

22.–23. maj 2027

Glæd dig til en weekend fyldt med ler, kreativitet, godt håndværk og hyggelig stemning, når CLAY og Dansk Pottemagerforening for fjerde gang inviterer til Danmarksmesterskabet i Drejning.

Museets park danner igen rammen om to festlige dage, hvor nogle af landets dygtige drejere dyster om danmarksmesterskabet. Her gælder det blandt andet om at dreje den højeste cylinder og det bredeste fad af fem kilo ler. Der bliver også en æstetisk disciplin, hvor publikum får mulighed for at stemme på deres favorit.

Men DM i Drejning er meget mere end konkurrencer. Hele weekenden summer området omkring CLAY af keramik, håndværk og aktiviteter for både børn og voksne. Der vil blandt andet være keramikmarked, workshops, boder og mulighed for selv at komme tæt på leret.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 22.–23. maj 2027.

Vi offentliggør løbende program, aktiviteter og praktisk information her på siden, når vi nærmer os.

Praktisk information

Billetter
Dagsbillet: 70 kr.
Begge dage: 100 kr.

Sted
CLAY Skulpturpark

Transport og parkering
Vi opfordrer til at komme til fods eller på cykel, hvis det er muligt.

Offentlig transport
Der er ca. 20 minutters gang fra Middelfart Station til CLAY.

Parkering
Der er et begrænset antal parkeringspladser ved museet, og de bliver hurtigt fyldt. Vi anbefaler derfor parkering i Middelfart midtby eller på de nærliggende villaveje. Herfra kan du nyde gåturen langs vandet til CLAY.

Mad og drikke
Café CLAY holder åbent under hele arrangementet og serverer en særlig DM-menu.