Familietur i udstillingen Lucie Rie – The Adventure of Pottery
Dato: Søndag d. 23. februar 10.30-11.00
Varighed: 30 minutter
Pris: Gratis efter betalt entré (børn under 18 år har altid gratis entré på CLAY)
Om begivenheden:
Lucie Rie var en helt speciel kvinde, der lavede keramik i over 60 år. Hun lavede skåle og vaser, som hun dekorerede med fine streger og farverige glasurer. Når man går helt tæt på hendes keramik, opdager man måske noget helt nyt: Ligner formen på vasen en menneskekrop eller et dyr? Minder stregerne om en striktrøje eller solstråler? Og hvorfor lavede Lucie Rie egentlig så mange knapper? Sammen snakker vi om keramikken og løser kreative opgaver i udstillingen.
Familieturen er for børn i alle aldre og deres voksne og kræver ikke tilmelding. Gratis efter betalt entré – husk at børn under 18 år altid har gratis entré på CLAY.