Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En
AFGANG 19

AFGANG 19

11. oktober 2019 – 26. januar 2020

Udstillingen viser 11 bachelorprojekter fra keramikprogrammet fra KADKs Designuddannelse på Bornholm.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konserverings program for design er placeret i Nexø på Bornholm, hvor der både arbejdes med kunsthåndværk, forretningsmodel og udvikling af ny viden indenfor faget.

Afgang 19 viser en diversitet i tematikker og udtryk, hvor eleverne formidler et personligt og aktuelt udtryk i det keramiske materiale.
I værkerne beskæftiger de sig blandt andet med den narrative fortælling, debatskabende samfundsspørgsmål, æstetik i en flade, billedet som værk og forholdet mellem figur, objekt og skulptur.

De udstillede objekter og installationer er resultatet af et selvstændigt projektforløb på 12 uger, hvor de studerende har udfordret materialerne i forhold til en udvalgt specialisering og et personligt kunstnerisk sprog og udtryk i kunsthåndværk.