Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

Vision og værdigrundlag

 

CLAY Keramikmuseum er Nordens største specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design. Her kan man opleve keramikkens alsidige udtryk og som en kunstart, der hele tiden er i bevægelse. Vi har hvert år en række særudstillinger og viser desuden i de faste udstillinger et omfattende udvalg fra vores samling af både dansk og international keramik af høj, kunstnerisk kvalitet.

 

På CLAY Keramikmuseum Danmark kan du opleve både moderne, eksperimenterende værker og følge keramikkens udvikling gennem et par århundreder.

 

CLAY Keramikmuseum er en selvejende institution, som drives med støtte fra Middelfart Kommune samt stor velvilje fra private fonde. Museet er ikke statsanerkendt.

Vision

’Museet skal som Danmarks specialmuseum for keramik være et kraftcenter for viden, indsamling, bevaring og formidling af dansk og international keramik’
’Museet skal formidle keramikkens magi og mangfoldighed på flere niveauer såvel historisk og teknisk som kunstnerisk’
’Museet skal forske og formidle på tværs af tradition og nutid og gøre keramikkens historiske udvikling vedkommende for et bredt publikum’
’Museet skal være en platform for æstetiske og sociale oplevelser’

– Vedtaget på DKM’s bestyrelsesmøde den 02. december 2013

Værdigrundlag

CLAY Keramikmuseum Danmark ønsker som attraktion og organisation at fastholde fokus på fortsat vækst og trivsel. Vi vælger vore personressourcer ud fra værdier som idealisme, kreativitet, mod, ansvarsbevidsthed, arbejdsomhed, engagement, loyalitet, naturlig elegance og ikke mindst ærlighed. Disse værdier tegner museets atmosfære.

– Vedtaget på DKM’s bestyrelsesmøde den 17. september 2008