Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

Bachelor Exhibition 2024
– Afgangsudstilling fra Det Kongelige Akademi

 

 

 

6. september – 24. november 2024

15 nye keramikere er sprunget ud fra Det Kongelige Akademis professionsbacheloruddannelse ‘Crafts in Glass and Ceramics’ på Bornholm, og nu kan du opleve deres bachelorudstilling. Med de studerendes egne ord kunne overskriften på dette års projekter være: “Hvad kunsthåndværk er og kan i mødet med mennesker”.

De unge keramikere har vidt forskellige oprindelser, inspirationskilder og teknikker. Fælles for dem alle er en passion for keramikken og en lyst til at sætte tanker i gang hos beskueren.

Bæredygtighed og genbrug er et gennemgående tema. Det ses tydeligt i flere af projekterne, hvor materialerne er indsamlet lokalt og bearbejdet, så de kan få nyt liv i kunstværkerne. Gennemgående temaer er bevidstheden om ressourcer og hvordan, vi omgås hinanden som mennesker.

Efter tre år på skolebænken er det nye kuld klar til at blive sluppet løs og vise os, hvordan de fortolker verden gennem deres hænder.

 

Keramikere:
Aleksandra Bukañska
Amalie Addy Egebjerg Jespersen
Anna Holm
Anna Maria Sand Jensen
Anna Sofie Aaskov
Antonella Fiumara
Cille Grosell
Clara Grundtdal Grønborg
Emma Blenker Andersen
Emma Nis-Hansen
Julie Røjkjær Pedersen
Lilith Raftl
Marie-Louise Fenge Birk Nielsen
Say Min
Sophia Moe Morbitzer

.