Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En
AFGANG 2021

AFGANG 2021 fra Aarhus Kunstakademi

 


18. juni – 19. september 2021

For første gang byder CLAY Keramikmuseum velkommen til afgangseleverne fra Aarhus Kunstakademis keramiklinje. De viser på udstillingen deres afgangsprojekt, som er kulminationen på fire års studier. Blandt underviserne er Lise Sejer Petersen og Vinni Frederiksen, som blandt andet kunne opleves på CLAY i 2018 som en del af ’Atrium’ udstillingen.

Kunstakademiet i Aarhus udbyder en række kurser indenfor kunst, kunsthåndværk og kunstteori, men også et fireårigt kunstuddannelsesforløb, der fører til en professionel uddannelse som selvstændig billedkunstner og kunsthåndværker. Uddannelsen giver muligheder for at arbejde dybtgående med billedkunstneriske discipliner indenfor maleri, skulptur, medie, grafik og keramik. Det er udelukkende gruppen af nyuddannede keramikere, der udstiller deres afgangsværker på CLAY.

Afgangsudstillingen, AFGANG 2021, omfatter følgende 5 nyuddannede keramikeres eksamensprojekter;

Charlotte Blak
Dorete Bendixen
Heidi Lillevang
Lene Kristine Christensen
Nanna Skovsgaard Andersen