Keramik-workshop:
Lær at dekorere med sgraffito-teknikken ved pottemager Lisbeth Kring
Tidspunkt: Søndag d. 16. februar kl. 13.00-15.00
Sted: Havestuen
Pris: 250,- Tilmelding senest d. 16. februar kl. 12.55. Billetter købes her (maks. 12 deltagere)
Om workshoppen:
Lucie Rie anvendte en speciel teknik inden for keramikdekorering kaldet ”sgraffito”, hvor man ridser eller skraber dekorationen i begittede, læderhårde emner, som efterfølgende bliver glaseret og brændt. På denne workshop får du mulighed for at dekorere din egen skål med sgraffito-teknikken.
Pottemager Lisbeth Kring Jensen fra Den Dybe Tallerken, som har arbejdet med begitning og sgraffito i mange år, står for workshoppen og underviser i teknikken. Forud for workshoppen har Lisbeth drejet skåle, som deltagerne dekorerer efter eget ønske. Lisbeth viser eksempler på Lucie Ries brug af sgraffito-teknikken i udstillingen Lucie Rie – The Adventure of Pottery. I Havestuen demonstrerer Lisbeth forskellige sgraffito-teknikker i praksis og bidrager med kreativ inspiration undervejs.
Det kræver ingen faglige forudsætninger at deltage i workshoppen. Både nybegyndere og øvede kan være med. Workshoppen henvender sig primært til voksne. Din dekorerede skål vil være brændt og klar til afhentning på CLAY medio marts. Det er også muligt at aftale afhentning på Lisbeths værksted i Tommerup.
Billetter kan købes via dette link. Maks. 12 deltagere.
Om Lucie Rie og sgraffito-teknikken:
På udstillingen Lucie Rie – The Adventure of Pottery kan man opleve, hvordan Lucie Ries anvendte og forfinede sgraffito-teknikken i løbet af sin over 60-år lange karriere som keramiker. I slutningen af 1940’erne besøger Lucie Rie et museum i Wiltshire i det sydvestlige England, der udstiller bronzealderkar med sgraffito-dekorationer udført med fugleknogler. Lucie Rie begynder i perioden efter dette besøg selv at eksperimentere med sgraffito-teknikken, hvor hun bruge en stålnål til ridse gennem glasuren, som resulterer i minutiøse mønstre.
Udstillingen Lucie Rie – The Adventure of Pottery kan opleves på CLAY fra d. 13. oktober 2024 til d. 30. marts 2025.