Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En
Workshop Pottemageri!
Workshop – Pottemageri!
Torsdag d. 18 april 2019 (Skærtorsdag) 
Kl. 11 og kl. 14
Dekorer dit eget krus og få et indblik i lerets forunderlige univers.
Pottemager Lisbeth Kring Jensen tager dig gennem udstillingen Pottemageri! og vil derefter fortæller om hele processen fra leret bliver æltet, til der kommer et færdigt produkt ud af  ovnen.
Efter en grundig instruktion i de forskellige dekorationsteknikker, får du udleveret et hånddrejet læderhårdt krus, som er blevet begittet hvidt – så er det op til dig, hvilke farver og ridse-teknikker dit krus skal dekoreres med. Efterfølgende skal kruset tørre, forglødes, glaseres og brændes på Lisbeths værksted i Tommerup. Efter ca. 3 uger kan de færdige krus hentes på CLAY.
Kruset fremstilles i højbrændt lertøj, som tåler både ovn og opvaskemaskine og glasuren er naturligvis godkendt til fødevarebrug.
Lisbeth Kring Jensen har tidligere arbejdet på CLAY (dengang Keramikmuseet Grimmerhus), hvor hun i 13 år havde arbejdende værksted.
Arrangementet varer ca. 1½ time og kan kombineres med en rundvisning, kaffe og kage eller evt. en let frokost, ring for at høre nærmere! Arrangementet henvender sig primært til voksne, men større børn ifølge med en voksen kan også godt være med.
Pris DKK 250,- pr. person.
For køb af billet til workshop kl. 11, tryk her Tikko (åbner i nyt vindue)
For køb af billet til workshop kl. 14, tryk her Tikko (åbner i nyt vindue)