Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

K7
Skaev workshop for unge:
Form din egen kop

Lørdag d. 16.09.2023 kl. 10.00-13.00 og
Søndag d. 17. september 2023 kl. 12.00-15.00

Hvorfor drikke af en kop, der ligner alle andres, når man kan lave sin helt egen? Hvis du gerne vil prøve kræfter med at forme din helt personlige kop, så tag med
på workshop på CLAY med Tine og Emma Braun, der sammen står bag brandet Skaev Keramik.

Workshoppen er for unge mellem 13 og 27 år. Det koster DKK 150,-
pr. deltagelse inkl. ler, glasur og brænding at være med. På workshoppen kan du kan vælge mellem 5-6 forskellige glasurer. Efter workshoppen bliver din kop brændt, og du kan afhente den hos Skaev Keramik i Strib eller få den tilsendt mod merbetaling (40,- fragt).

Underviser Tine Baun er uddannet produktudvikler indenfor tekstil, men har sadlet om, og har nu keramikken som hovederhverv. Hendes 20-årige datter, Emma, arbejder som vikar på Strib Skole og laver Skaev Keramik i sin fritid.

Det skæve i navnet henviser til, at alle deres ting er håndlavede og forskellige – både i form og størrelse – og bevidst uperfekte.

Mor og datter begyndte at dyrke deres fælles kærlighed til keramikken under den første corona-nedlukning i 2020. Det greb hurtigt om sig, og da de begyndte at dele deres passion på de sociale medier, gik det for alvor stærkt. I dag har de 12.000 følgere på Instagram, en webshop, værksted og har netop åbnet en fysisk butik i Strib, der har åbent et par gange om ugen.

Workshoppen støttes af det landsdækkende initiativ K7, hvor unge i hele uge 37 får gratis entré til en lang række af landets kulturinstitutioner, heriblandt CLAY.

Tilmelding med dit navn og alder SENEST DAGEN FØR til:

Tine Braun; tine@tinebraun.dk 
Betaling via MobilePay på nr. 623316 (Skaev keramik)
Skriv teksten ”Workshop kop”  

Se mere om Skaev Keramik her:
https://www.instagram.com/skaevkeramik/