Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

I forbindelse med indvielse og åbning lørdag d. 7. oktober 2023 holder
CLAY Keramikmuseum, CLAY Shop og Café CLAY lukket hele dagen.

Det begyndte med et hul i jorden – men nu er hullet dækket til, og neden under det grønne græstæppe finder man en ny, topsikret sal og en udstilling, der bare venter på at blive opdaget! 

Der er ingen tvivl om, at d. 7. oktober bliver en mærkedag i historien om et keramikmuseum i Middelfart med store ambitioner. Det er anden gang på bare otte år, at museet udvider udstillingskapaciteten. Denne gang med en topsikret sal, der sender museet op i en helt ny liga, når det gælder visning af dansk og international keramik fra øverste hylde.

Indvielsen bliver overværet af H.M. Dronningen, der også var æresgæst i 2015, da første etape af museets udvidelse blev markeret.

  • Vi er stolte og meget beærede over, at H.M. Dronningen vælger at besøge CLAY igen. Vi ved, at kunsten og keramikken ligger Majestæten på sinde. Og at der er tale om en ægte interesse for museet, er vi slet ikke i tvivl om, udtaler CLAYs direktør Pia Wirnfeldt, der også havde fornøjelsen af at tage imod den royale æresgæst i 2015.

Det 38 millioner kr. dyre projekt, der foruden en ny udstillingssal også omfatter en generel sikkerhedsoptimering af museet, et magasin og en ny godselevator, er finansieret af A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden samt Knud Højgaards Fond.

  • Vi er yderst taknemmelige over for de fonde, der har stået os bi med etableringen af den ny udstillingssal, som giver os helt nye udviklingsmuligheder. Vi skylder også Middelfart Kommune en stor tak for bistand på alle måder i byggeprocessen, udtaler bestyrelsesformand Erik Jacobsen.

Den 350 m2 store udvidelse af museet er placeret under jorden i direkte forbindelse med de eksisterende udstillingssale. Det har betydet, at museets daglige drift i godt et år har været påvirket af byggeriet.

 

  • Nu glæder vi os bare utrolig meget til at tage de nye faciliteter i brug – og til en hverdag uden støj og støv og andre gener for vores gæster og ansatte! Og så kan vi næsten ikke vente med at løfte sløret for den fantastiske åbningsudstilling, som vi har arbejdet på at realisere næsten lige så længe som byggeprojektet, fortæller Pia Wirnfeldt.

 

En kunstnerisk leg med ilden

Med den gennemførte sikkerhedsoptimering er museet gearet til udstillingen Playing with Fire: Edmund de Waal and Axel Salto. Her går den engelske stjernekunstner og forfatter Edmund de Waal i dialog med stentøjsmesteren Axel Salto. Udstillingen kommer til at forme sig som en samtale mellem de to store kunstnere, og er et møde i ord og ler, på tværs af tid.

Udstillingen er museets hidtil største satsning og er skabt i samarbejde med Edmund de Waal, der har kurateret udstillingen og bidrager med en helt ny værkinstallation, samt det norske museum Kunstsilo, som administrerer Tangen-samlingen – verdens største samling af nordisk modernisme. Samlingen rummer bl.a. et stort antal værker af Axel Salto.

Efter visningen på CLAY vandrer udstillingen til det nybyggede Kunstsilo på havnefronten i Kristiansand for derefter at rejse til The Hepworth Wakefield i England i 2025.

I forbindelse med udstillingen udgives bogen Playing with Fire på Forlaget Press. I bogen formidler Edmund de Waal sit møde med Axel Salto som en samtale, hvor højaktuelle temaer som kreativitet, risiko og leg spiller en central rolle i den kunstneriske dialog.

 

Udvidelsen af CLAY Keramikmuseum er muliggjort gennem generøs støtte fra:

 

A.P. Møller Fonden

 

 

 

Det omfattende udstillingsprojekt Playing with Fire. Edmund de Waal and Axel Salto er muliggjort gennem en generøs bevilling fra:

 


Udstillingen på CLAY støttes desuden af en række danske fonde:

15. Juni Fonden
Bestles Fond
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968
Den Faberske Fond
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Grosserer L.F. Foghts Fond
Hoffmann & Husmans FondMinister Erna Hamiltons Legat for videnskab og kunst
Ny Carlsbergfondet
Toyota-Fonden
Carl Hansen & Søn