Koncert med Jacob Bro, Guðjónsson og Skúli Sverrisson i samarbejde med TRIO
Tidspunkt: Lørdag d. 30. august kl. 15.00 (dørene åbner kl. 14.30)
Sted: CLAY Keramikmuseum
Billetpris: 100 DKK. Billetter kan købes her.
Om begivenheden:
Sacred Music er en koncertrække arrangeret af TRIO, der finder sted over fire dage i august. Koncerterne er placeret i udvalgte rum i Trekantområdet, hvor arkitekturen og stemningen er med til at forstærke oplevelsen af musikken.
Lørdag den 30.aug. er det Café CLAY, der lægger rum til en koncert med en trio bestående af danske Jacob Bro på guitar, islandske Óskar Guðjónsson på tenorsax og bassisten Skúli Sverrisson. De tre rejste i maj i år til Island for at komponere ny musik på bl.a. nedlagte strømstationer og industribygninger, i en kirke og på et museum. Resultatet af denne musikalske rejse kan nu for første gang opleves i Danmark under Sacred Music.
De erfarne musikere spænder over stilarter som jazz, minimalisme og filmmusik. Jakob Bro er kendt for sit minimalistiske men samtidig følelsesladede guitarspil, og har efterhånden 20 albums som bandleder i sit musikalske bagkatalog.
Skúli Sverrisson har gennem sin karriere arbejdet med så kendte navne som Lou Reed, den japanske komponist Ryuichi Sakamoto og været musikalsk leder for den legendariske performancekunstner Laurie Anderson. Óskar Guðjónsson er en alsidig tenor-saxofonist, der sammen med Sverrisson to gange modtaget Islands Musikpriser for bedste jazzalbum.
Den unikke atlantiske trio spiller i Café CLAY 30.08 kl. 15, og der er lagt op til en stemningsfuld musikalsk oplevelse med udsigten til Lillebælt som bagtæppe.
Om kunstnerne:
Jakob Bro (f. 1978) er guitarist, komponist og ECM-udgivende kunstner med base i København, Danmark. «At prøve at sætte fingeren på Jakob Bro’s guitarstil kan være som at prøve at beskrive essensen af luft,» sagde en kritiker engang om den danske guitarist. Han roses for sit minimalistiske men samtidig følelsesmæssigt ladede spil, og har udgivet 20 albums som bandleder med musikere som Lee Konitz, Bill Frisell, Paul Motian, Kenny Wheeler, Paul Bley, Joe Lovano, Jon Christensen og mange andre.
Óskar Guðjónsson (f. 1974) er en alsidig tenor-saxofonist, der har ydet væsentligt bidrag til jazzscenen på Island. Han ser musik som sit kald, enten som aktiv saxofonist eller som komponist og opdagelsesrejsende efter nyt talent, og betragtes af sine kolleger som et utroligt talent. “Óskar er en af de sjældne individer, en unik improvisator med en meget personlig lyd, der har skabt sit eget rum i vores universelle musiksprog” (Jim Black).
Skúli Sverrisson (f. 1966) er en islandsk komponist og bassguitarist. Han har arbejdet med musikere som Wadada Leo Smith, Derek Bailey, Lou Reed, Jon Hassell, David Sylvian, Arto Lindsay, samt komponister som Ryuichi Sakamoto, Jóhann Jóhannsson og Hildur Guðnadóttir. Sverrisson er også kendt for sit arbejde som kunstnerisk leder for Ólöf Arnalds, indspilninger med Blonde Redhead og som musikalsk leder for den legendariske performancekunstner Laurie Anderson. Han var medstifter af performance rummet Mengi.
Billetter kan købes her.