Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

Omvisning i What’s New?

21. november 10.30-11.15

 

Hvad er nyt i CLAYs samling, og hvordan udvikler en museumssamling sig over tid?

Kom med på en omvisning i What’s New?, hvor vi går på opdagelse blandt nogle af de keramiske værker, der siden 2020 er blevet en del af CLAYs samling.

Udstillingen spænder over mere end 250 års keramikhistorie. På omvisningen møder vi udvalgte værker fra forskellige perioder og ser nærmere på keramikkens skiftende formsprog, materialer og teknikker. Fra prospektporcelæn og skønvirke til aktuel samtidskeramik af blandt andre Cathrine Raben Davidsen, Malene Hartmann Rasmussen, Morten Løbner Espersen, Rose Eken og Steen Ipsen.

Undervejs får du også indblik i, hvordan CLAYs samling udvikler sig gennem nye erhvervelser, og hvilke kunstfaglige overvejelser der ligger bag, når nye værker bliver en del af museets samling.

Billet

  • Alm billet 45 kr.
  • Medlem af CLAY Venner 45 kr.

Køb billet her

 

Praktiske oplysninger

  • Vi mødes i billetsalget og går samlet ned i udstillingen
  • Billetten er eksklusiv entré til museet
  • Kom gerne lidt før arrangementet og nyd en kop kaffe eller te og et stykke hjemmebagt kage i Café CLAY
  • Der er begrænset antal billetter

Om udstillingen What´s New?

3. oktober 2026 – 11. april 2027

Hvad er nyt i CLAYs samling? I What’s New? præsenterer vi et udvalg af de keramiske værker, der siden 2020 er blevet erhvervet til museets samling.

Udstillingen bevæger sig gennem mere end 250 års keramikhistorie – fra 1775 og frem til i dag. Her mødes blandt andet prospektporcelæn fra 1800-tallet, værker fra skønvirkeperioden og håndmalede arbejder fra de store danske porcelænsfabrikker med den aktuelle og eksperimenterende samtidskeramik.

På tværs af perioder, teknikker og kunstneriske udtryk viser What’s New? keramikkens store mangfoldighed – og en museumssamling, der hele tiden udvikler sig.

Læs mere om udstillingen her