Kreativ workshop: Mal med ler fra Røjle Klint
Lørdag den 12. september kl. 10.30-11.30
Tegn flotte ler-akvareller med ler fra Røjle Klint. Langs kysterne i Middelfart findes de fineste kystaflejringer med geologiske lag, der tilsammen danner en storslået farvepalet: Rødlige og gullige nuancer dukker frem, men også det grågrønne til det næsten helt sorte findes her. Når leret fortyndes med vand, kan man bruge det til at male med.
På CLAY Keramikmuseum finder vi inspiration i museets store skulpturpark og bruger leret fra kystaflejringerne til at male ler-akvareller på papir.
Workshoppen er tiltænkt familier, men alle, der har lyst til prøve at lave ler-akvareller, er velkomne.
Tilmelding
Det er gratis at deltage i workshoppen, men da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig.
Praktisk information
- Worshoppen er udendørs i skulpturparken ved CLAY Keramikmuseum.
- Vi mødes ved hovedindgangen til CLAY.
Workshoppen er et samarbejde mellem Naturpark Lillebælt og CLAY Keramikmuseum.
Turleder: Naturvejleder Annette Weiss og formidlingsinspektør Anders Kolt Rasmussen.