Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

Keramikworkshop med Lisbeth Kring: Dekoration og Saxbo

Tidspunkt: Søndag d. 10. maj kl. 13.00-14.30

Sted: Havestuen

Pris: 350 kr. (inkl. éntre til CLAY)

 

Dekorér en vase inspireret af SAXBO-værkstedets særlige formsprog. Lisbeth Kring fra Den Dybe Tallerken står for undervisningen, hvor du lærer forskellige teknikker til at dekorere din egen vase.

Lisbeth tager deltagerne gennem særudstillingen SAXBO – stentøj til folket (25. januar – 20. september 2026) for at hente inspiration til den kreative del af workshoppen. Herefter gennemgår Lisbeth de teknikker, som blev brugt på SAXBO-værkstedet til at ridse mønstre og struktur i leret, inden keramikken blev glaseret og brændt. Lisbeth medbringer en hånddrejet læderhård vase til hver deltager, som man kan ridse mønstre i under kyndig vejledning.

Efterfølgende skal vaserne tørre, forglødes, glaseres og brændes på Lisbeths værksted. Ca. 4 uger efter vil de færdigbrændte stentøjsvaser kunne afhentes på CLAY.

Workshoppen henvender sig primært til voksne og kræver ingen keramikforudsætninger – alle kan lære at dekorere en smuk vase. Workshoppen varer ca. 1½ time og prisen inkluderer entré til CLAY, undervisning, én vase, glasur og brænding.

Billet

Køb billet via Place2book her. Der er plads til 12 deltagere på holdet.