Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

Familieworkshop: Tusch og tallerkener

Tidspunkt:

Uge 29: Torsdag d. 17. juli kl. 11.00-14.00

Sted: Havestuen

Pris: Gratis efter betalt entré (altid gratis entré til alle under 18 år). Kræver ikke tilmelding.

 

Om begivenheden:

Kom forbi CLAY i sommerferien og deltag i en kreativ workshop med tusch og tallerkener!

I gamle dage, nærmere bestemt 1833, fik Kong Frederik VI et helt nyt dessertstel. Den kgl. Porcelainsfabrik havde dekoreret tallerkenerne med smukke, danske landskaber og flotte huse. Blandt andet et af Kongens egne huse, Christiansborg Slot.
Nu har keramikeren Michael Geertsen prøvet at finde de steder, der blev malet på Kongens stel, og bagefter dekoreret sine egne tallerkener ud fra, hvordan stedet ser ud i dag. Både de nye og gamle tallerkener kan man opleve på CLAY i udstillingen A Walk with a Dinosaur.

På workshoppen dekorerer vi tallerkener fra lokale genbrugsbutikker. Du kan male dit eget hus, et eventyrslot eller måske udsigten fra CLAY?
Du får din tallerken med hjem – den skal bare en tur i ovnen derhjemme, så malingen ikke forsvinder. Workshoppen er for børn og deres voksne.

Udstillingen A Walk with a Dinosaur – Michael Geertsen vs Royal Copenhagen.Celebrating 250 Years of Porcelain History kan opleves på CLAY fra den 27. april til den 30. december 2025.

Installationsview fra udstillingen A Walk with a Dinosaur – Michael Geertsen vs Royal Copenhagen.Celebrating 250 Years of Porcelain History