Familieworkshop i påskeferien
Tidspunkt:
| Mandag d. 30. marts | kl. 11.00-14.00 |
| Tirsdag d. 31. marts | kl. 11.00-14.00 |
| Onsdag d. 1. april | kl. 11.00-14.00 |
| Torsdag d. 2. april (Skærtorsdag) | kl. 11.00-14.00 |
| Fredag d. 3. april (Langfredag) | kl. 11.00-14.00 |
Sted: Havestuen
Pris: Gratis efter betalt entré (fri entré til CLAY for alle under 18 år)
I påskeferien kan børn, familier og andre nysgerrige udfolde fantasien i en kreativ workshop
Her kan I skabe jeres egne små verdener i ler inspireret af udstillingen Nils Erik Gjerdevik – Mulighedernes rum.
En mini-verden kan for eksempel være et eventyrslot til mariehøner, en fingerrutsjebane eller måske et skib, der sejler på Mælkevejen. Kun fantasien sætter grænser.
Nils Erik Gjerdevik (1962–2016) skabte fantasifulde keramiske skulpturer, som ikke altid ligner noget fra vores egen verden. Når man ser nærmere på hans værker, dukker små skjulte universer og store fortællinger frem. Nogle værker kan minde om vilde forlystelsesparker eller uudforskede grotter, mens andre måske ligner parkeringshuse eller kæmpesvampe.
Workshoppen er gratis efter betalt entré og kræver ingen tilmelding – I møder bare op i tidsrummet kl. 11.00–14.00.
Påskeferie på CLAY
I påskeferien er der masser at opleve for både børn og voksne på CLAY Keramikmuseum. Gå på opdagelse i museets udstillinger og oplev udstillingerne SAXBO – stentøj til folket, Skatkammeret og Keramikkens magi. I kan også opleve den fantasifulde udstilling Nils Erik Gjerdevik – Mulighedernes rum, hvor keramiske landskaber og skulpturer åbner for nye fortællinger og små skjulte universer.
Café CLAY og keramikruten
Efter et besøg på museet kan I gå en tur i CLAYs smukke skulpturpark med udsigt over Lillebælt eller nyde en pause i Café CLAY. I kan også fortsætte oplevelsen ud i byen ved at gå Keramikruten – en 2,3 kilometer lang rute gennem Middelfart, hvor keramiske kunstværker, havnestemning og byliv smelter sammen.
Åbningstider i påsken
Kl. 10-17 alle dage
Mandag den 30. marts
Tirsdag den 31. marts
Onsdag den 1. april
Torsdag den 2. april Skærtorsdag
Fredag den 3. april Langfredag
Lørdag den 4. april
Søndag den 5. april Påskedag
Mandag den 6. april 2. Påskedag