Efterårsferie med ler og kreativitet
Få fingrene i leret i efterårsferien på CLAY. I vores kreative drop-in-workshop inviterer vi børn og voksne til selv at prøve kræfter med lerets mange muligheder.
Her kan I forme jeres egen flise i ler og arbejde med overflade, mønstre og aftryk. Lad jer inspirere af former, detaljer og fortællinger i museets udstillinger – eller slip fantasien løs og skab jeres helt eget udtryk.
Workshoppen er åben, så I kan kigge forbi, når det passer jer, og bruge den tid, I har lyst til. Det kræver ingen erfaring med ler – alle kan være med.
Tidspunkt
Mandag 12. oktober – fredag 16. oktober 2026
Kl. 10.00–14.00
Workshoppen er drop-in og gratis efter betalt entré til CLAY. Børn og unge under 18 år har altid gratis entré til museet. Med Oplevelsespas får voksne 50 % rabat på entréen til CLAY.
Oplevelsespas
Oplevelsespas er et kuponhæfte fyldt med sjove, spændende og lærerige aktiviteter for børn på tværs af Middelfart Kommune. Det omdeles til alle skolebørn i kommunen og giver inspiration til oplevelser og aktiviteter i lokalområdet i efterårsferien. Oplevelsespasset kan også hentes på kommunens fire biblioteker, så gæster udefra kan være med og gå på opdagelse i Middelfart.