Keramikmarked ved Gl. Havn i Middelfart
Den 12. og 13. september 2026 inviterer CLAY Venner til keramikmarked på Lillebæltværftet ved Gl. Havn i Middelfart. Her kan du møde danske keramikere og pottemagere og gå på opdagelse i et stort udvalg af håndlavet keramik.
Keramikmarkedet er arrangeret af CLAY Venner i samarbejde med CLAY Keramikmuseum og Dansk Pottemagerforening af 1894.
På markedet møder du keramikerne selv og får mulighed for at høre om arbejdet med ler, glasurer, teknikker og formgivning. Uanset om du samler på keramik, leder efter noget særligt til hjemmet eller blot er nysgerrig på keramikkens mange udtryk, er der mulighed for at opleve og købe værker direkte fra de deltagende keramikere.
Forskellige keramikere lørdag og søndag
Årets marked byder på ekstra stor variation. En stor del af keramikerne udskiftes fra lørdag til søndag, så der er nye værker og udstillere at opleve på markedets anden dag.
Der er gratis entré til keramikmarkedet begge dage.
Fortsæt besøget på CLAY
Et besøg på keramikmarkedet kan kombineres med en tur på CLAY Keramikmuseum. På markedet kan du få en rabatkupon til museet, som giver rabat på entréen til CLAY i samme weekend, den 12. og 13. september.
Praktisk information
12. og 13. september 2026
Kl. 10.00–16.00 begge dage
Lillebæltværftet, Gl. Havn
Havnegade 98, Middelfart
Entré: Gratis
Arrangør: CLAY Venner i samarbejde med: CLAY Keramikmuseum og Dansk Pottemagerforening af 1894
Udstillere lørdag den 12. september
Lene Kaas
Louise Maagaard
Laila Rasmussen
Maria Kihldal
Marianne Strube
Tina Marie Brok Jensen
Randi Platz
Helle Moving / Michael Artmann
Niels Hwang
Jytte Lysgaard
Uri Avitan
Jenny Byskov
Mads Ottow
Udstillere søndag den 13. september
Bodil Sørensen
Lotte Kohl
Lilian Jensen
John Rundstrøm
Marianne Strube
Elly Pedersen
Bibi Hansen
Mette Styrbæk Hansen
Niels Hwang
Han Nguyen
Karin Pedersen
Lissa Ladefoged
Mads Ottow