Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

Omvisning for børnefamilier i udstillingen:
Danske stel – fra yndige blomster til grov glasur

Tirsdag d. 19. oktober 2021 kl. 10.30 og kl. 14.00
Fredag d. 22. oktober 2021 kl. 10.30 og kl. 14.00

Varighed: ca. 30 min.
Aldersgruppe: 6-12 år ifølge med voksne
Mødested: Museets havestue ved receptionen

Kom med museets to omvisere rundt i udstillingen
Danske stel – fra yndige blomster til grov glasur.

Gennem udvalgte stel hører I historierne om kongehusets fine porcelæn, borgerskabets borddækning og helt utraditionelle stel.

Omvisningen er dialogisk og inviterer til, at børnene efterfølgende kan lave det tilhørende opgaveark sammen med deres forældre eller bedsteforældre.

Omvisningen er gratis, når entré til museet er betalt.

 

Workshop for børn og voksne ved Helene Thing

Fremstil din egen tallerken og kop på denne workshop der tager udgangspunkt i udstillingen Danske Stel – fra yndige blomster til grov glasur. Du får teknisk instruktion og skal selv fremstille koppen og tallerkenen samt vælge form og dekoration. Vi gør brug af pladeteknik og gipsform og du har mulighed for trykdekoration, dekoration med begitning eller at vælge blandt flere indfarvede glasurer.

På workshoppen vil du snuse til designprocessens mange facetter og valg og arbejde med det levende ler, der har så mange muligheder. Dine værker bliver brændt og kan efterfølgende afhentes på museet eller tilsendes.

Fra 10 år og opefter.

Onsdag d. 20. oktober (efterårsferien) kl. 13.00 – 15.00
Torsdag d. 21. oktober (efterårsferien) kl. 13.00 – 15.00

Varighed:
2 timer og max. 14 deltagere pr. hold

Pris: DKK 350,- inkl. materialer + evt. forsendelse.
Der gives 10 % familierabat ved tilmelding af tre deltagere eller flere

Sted:  CLAY Keramikmuseum, Kongebrovej 42, Middelfart

Gratis entré til museet: Workshopdeltagere har gratis entré til museet på workshopdagen. Deltagende børn kan gratis tage deres forældre eller bedsteforældre med på museet

Tilmelding på mail til: helenething@mail.dk senest dagen før, med angivelse af antal personer, tidspunkt, samt betaling via MobilePay på nr. 48603

OBS: Min. otte tilmeldte pr. hold. Ved aflysning vil det indbetalte beløb blive refunderet.

 

Om Helene Thing

Helene Thing er uddannet keramiker fra Designskolen i Kolding i 2003. I sit design arbejder hun med funktion, form, overflade, dekoration og det udefinerbare møde med keramikkens sanselige udtryk og indtryk. Hendes store kærlighed til lerets mange muligheder deler hun gerne ud af, og hun har stor erfaring med at undervise både børn og voksne i keramikkens fascinerende teknikker.