Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

CLAY forlænger juleferien

CLAY holder lukket fra d. 24. december 2022 til d. 20. januar 2023

Januar er normalt en stille måned på CLAY. Derfor har museet besluttet at holde lang ”juleferie”, og holde lukket for gæster i de første tre uger i 2023.

  • Vi står i forvejen foran et spændende, men også udfordrende år med et byggeri af en ny sal i en tid, hvor udgifterne til alting stiger. Ved at lukke ned i en stille periode, hvor entréindtægterne ikke kan dække udgifterne til at holde åbent, prøver vi at udøve rettidig omhu, forklarer direktør Pia Wirnfeldt.

Museet holder åbent indtil den 23. december 2022 kl. 14.00.  Når det så genåbner lørdag d. 21. januar 2023 bliver det til gengæld med manér! Her vil der nemlig være fernisering på udstillingen ’Keramikkens Sprog’, kurateret af keramiker og forfatter Peder Rasmussen. En udstilling, der gennem udvalgte hovedværker – fra brugsting til skulpturer – sætter fokus på, hvordan keramikken taler til os. Og hvordan vi kan tale om keramikken.

Vi ønsker Alle en rigtig Glædelig Jul & et Godt Nytår!