Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En
elements

”Elements” – KADK17

06. september 2017 – 07. januar 2018

Med udstillingen ”Elements” kan du få et indblik i, hvad den nye generation af keramikere kan og vil.

De danske og internationale afgangselever fra Kunstakademiets Designskole, Bornholm, viser på udstillingen frugten af 3 års intensivt arbejde. De studerende har arbejdet med bred vifte af designfaglige, kunstneriske og håndværksmæssige discipliner indenfor glas og keramik, og har derigennem hver især udviklet et personligt udtryk. På CLAY vises den keramiske del af dette arbejde. Ved at fremhæve det levende råstof og lerets alsidighed sætter ”Elements” fokus på materialet som grundelementet i enhver skabelsesproces.

Billetsamarbejde med Glasmuseet Ebeltoft
i perioden 6. september 2017 – 7. januar 2018:

Der ydes 20% rabat på entrébilletten fra CLAY eller Glasmuseet Ebeltoft mod forevisning af gyldig billet, medlemskort til CLAY Venner, Glasmuseets Venner eller årskortholdere til Glasmuseet Ebeltoft. Rabatten ydes til kortindehaveren – ikke til eventuelle ledsagere uden kort.

Rabatten gælder i CLAYS udstillingsperiode: 6. september 2017 – 7. januar 2018.

Til orientering:

Glasmuseet Ebeltoft viser glas fra afgængerne i perioden 11. november 2017 – 7. januar 2018.

Der ydes ikke rabat på entréen under udstillingsskiftet 30. oktober – 10. november 2017.