BACHELOR EXHIBITION 2026
– Bachelorudstilling fra Det Kongelige Akademi, Bornholm
5. september – 29. november 2026
Ti nyuddannede keramikere fra Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm indtager CLAY med værker, der spænder fra det genkendelige og hverdagslige til eksperimenterende og skulpturelle undersøgelser af lerets muligheder.
I udstillingen mødes det genkendelige og det undersøgende i et levende spændingsfelt. Objekter med afsæt i hverdagen står side om side med skulpturelle værker, hvor materialets tyngde, form og overflade får plads til at udfolde sig i nye retninger.
De ti studerende præsenterer hver deres bud på, hvor keramikken kan bevæge sig hen. Fælles for projekterne er en stærk materialebevidsthed og en undersøgende tilgang til teknikker og formgivning.
Et blik på en ny generation
Bachelorudstillingen er en årligt tilbagevendende tradition på CLAY og giver publikum et aktuelt indblik i den næste generation af kunsthåndværkere og keramikere. De udstillede værker afspejler både et højt fagligt niveau og en eksperimenterende tilgang til materialer, teknikker og formgivning.
Udstillere
Ud af årets 14 studerende på Det Kongelige Akademis glas- og keramiklinje på Bornholm arbejder ti med keramik. Det er deres afgangsprojekter, der præsenteres på CLAY:
- Alberte Rosenquist
- Liucija Ivascuk
- Agnes Madkon
- Luki Schmidt
- Mille Hauerholt Viborg
- Olivia Morelli
- Sarah Badino Vielwerth
- Hannah Hofer
- Gunløg Duedal Vesterlund Nicolaisen
- Emilie Fruergaard
Fonde
Bachelorudstillingen er realiseret med støtte fra Augustinus Fonden, Otto Bruuns Fond, Sparekassen Bornholms Fond, Bornholms Brandforsikring samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Udstillingskalender
26.06 – 25.08.2026: Bornholms Center for Kunsthåndværk, Hasle
05.09 – 29.11.2026: CLAY Keramikmuseum Danmark, Middelfart
04.09 – 29.11.2026: Glas – Museet for Glaskunst, Ebeltoft
17.12 – 12.02.2027: Det Kongelige Akademi, Bibliotek, København