Hos os skal kunst og kultur kunne opleves af alle. Vi gør os umage for at skabe rammer, hvor mennesker med forskellige behov føler sig velkomne og trygge.
Som kørestolsbruger eller gæst med nedsat mobilitet kan du bevæge dig frit gennem hele museet – alle udstillingsområder og Café CLAY er tilgængelige.
For gæster med synsnedsættelse kan vi efter aftale tilrettelægge et besøg, hvor udvalgte værker markeres og må berøres. På den måde kan kunsten sanses med hænderne og give en mere taktil og nærværende oplevelse.
Har du andre ønsker eller behov, hører vi gerne fra dig. Vi tror på, at den bedste museumsoplevelse skabes i en samtale – og vi gør vores bedste for, at alle har lige adgang til kunsten.
Adgang til museet
Museet har en niveaufri indgang med adgang til elevatorer. Indgangen findes til venstre for hovedhuset.
Ved ankomst kan du henvende dig i billetsalget eller ringe på klokken ved indgangen for at få åbnet døren.
Rundt på museet
• Alle udstillinger og Café CLAY er tilgængelige for kørestole og elscootere.
• Gæster med stok eller rollator er velkomne.
• Toilet med ekstra plads og faciliteter findes i både hovedhuset og ved Café CLAY.
• Museet råder over to kørestole (kun til indendørs brug), som kan lånes efter aftale i billetsalget på tlf. 30 30 10 34.
• Ledsagere på arbejde har gratis adgang – også uden fremvisning af ledsagerkort.
Handicapparkering
To p-pladser er forbeholdt gæster med behov for parkering tæt på indgangen. De ligger ved hovedindgangen og ved indgangen til venstre for hovedhuset.
Hunde
• Fører- og servicehunde er altid velkomne på museet.
• Andre hunde må ikke medbringes i udstillingerne eller caféen (heller ikke i klapvogn), men er velkomne i snor på museets udendørsarealer.
Babyer og småbørn på CLAY
Det er tilladt at medbringe egen klapvogn eller barnevogn i udstillingerne. Puslepladser forefindes ved handicaptoiletterne i både hovedhuset og i forbindelse med cafeen.