Koncert med Jakob Bro Ensemble + Peter Laugesen
Tidspunkt: Onsdag den 2. september 2026 kl. 19.00
Mødested: Café CLAY
Billet: Købes hos TRIO. Køb billet her
CLAY danner ramme om en helt særlig koncertoplevelse arrangeret af TRIO, når guitarist og komponist Jakob Bro inviterer til et sjældent møde mellem musik, poesi og fri improvisation. Sammen med Veslemøy Narvesen, Jesper Zeuthen og Peter Laugesen skabes en ny kunstnerisk konstellation, hvor stærke melodier, eksperimenterende jazz og karakteristiske tekster smelter sammen i museets særlige atmosfære.
Tre generationer og fire markante kunstneriske stemmer mødes i en helt ny konstellation, når Jakob Bro inviterer den norske trommeslager Veslemøy Narvesen, saxofonist Jesper Zeuthen og poet Peter Laugesen på scenen.
Koncerten markerer premieren på et nyt samarbejde, hvor nyt materiale skrevet af Jakob Bro møder fri improvisation, stærke melodier og Peter Laugesens karakteristiske ord og stemme.
Jakob Bro har gennem de seneste årtier etableret sig som et internationalt anerkendt navn på jazzscenen gennem samarbejder med blandt andre Paul Motian, Joe Lovano, Brian Blade og Charles Lloyd. Samtidig er Jesper Zeuthen en af de mest markante skikkelser i dansk jazz og aktuelt nomineret til to DMA Jazz-priser i 2025.
Den fremadstormende norske trommeslager Veslemøy Narvesen har på få år markeret sig som et af de mest spændende nye navne på den nordiske jazzscene, mens Peter Laugesen gennem årtier har været en af dansk litteraturs mest særegne og toneangivende stemmer.