Keramikkursus på CLAY – for CLAY Venner, ansatte og frivillige
CLAY Venner inviterer i samarbejde med CLAY til et fordybende grund-keramikkursus med keramiker Helene Thing. Kurset kombinerer praktiske øvelser i de keramiske teknikker med kunsthistoriske perspektiver og inddragelse af museets aktuelle udstilling Keramikkens Magi. Undervejs bidrager Bodil Lütken, formand for CLAY Venner, med en kunsthistorisk vinkel på keramikkens udvikling og museets samling.
Kurset løber over to dage, og der kan vælges mellem to forløb. Hvert forløb udbydes med plads til op til 25 deltagere.
Datoer
Forløb 1 6.-7. februar 2026
- Fredag kl. 14.00–17.00
- Lørdag kl. 09.00–13.00
Forløb 2 20.- 21. februar 2026
- Fredag kl. 14.00–17.00
- Lørdag kl. 09.00–13.00
Pris og tilmelding
Kurset er gratis for deltagerne. Der opkræves dog en obligatorisk egenbetaling på 265 kr., som dækker udgifter i forbindelse med kursets afvikling.
Tilmelding via Place2Book. Tilmeld dig her
Der tages forbehold for ændringer. Forløbene gennemføres ved tilstrækkeligt antal tilmeldte og kan aflyses ved for få tilmeldinger.
Program
Fredag kl. 14.00–17.00
14.00 – Indledning
- Lerets oprindelse – primære og sekundære aflejringer
- Lerets tre ben
- Danmark og lertøjsleret: Ertebølle, jydepotten som Danmarks første designklassiker, brugsting af lertøj
- Porcelænets indtog, industrialiseringen og Royal Copenhagen
- Stentøjet i 60’erne og 70’erne – studiokeramik og kunstnerisk keramik
14.30 – Goddag til leret: grundøvelser
15.00 – Klemmeteknik (1 skål)
15.30 – Kaffepause
15.45 – Keramikkens Magi: Midtersporet – fokus på processer og teknikker
16.30 – Kurinuki: Formteori og introduktion til lørdagens arbejde
Lørdag kl. 09.00–13.00
09.00 – Indledning: overflade, dekoration, virkemidler og komposition
09.15 – Fliser: Lav en overflade med slyngeteknik – vælg en glasur
09.30 – Kurinuki: Skær og udhul formen fra fredag
10.15–10.30 – Pause
10.30 – Keramikkens Magi: Fokus på dekoration: glasurer, begitning, underglasurfarver, overglasurfarver, sinterbegitning, relief m.m.
11.00 – Pladeteknik: Lav en kop og dekorer med begitning
12.00–13.00 – Frokost og evaluering
Brænding af værker
Helene står for brænding af deltagernes værker. Afhentningstidspunkt aftales efterfølgende.