Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

Gå på opdagelse med Ivan Weiss’ pensel

Små og store kan gå på opdagelse i udstillingen Ivan Weiss. Ler, pensel og glasur med vores kreative opgaveark.

Aktiviteten tager udgangspunkt i Ivan Weiss’ karakteristiske penselstrøg og hans fascination af japansk keramik. Med opgavearket i hånden går I på opdagelse blandt udstillingens mere end 200 værker og løser små opgaver undervejs.

I skal blandt andet tælle penselstrøg, finde værker med både store og små penselstrøg, gå på jagt efter mønstre og tale om, hvad de blå penselstrøg mon forestiller. Er det bølger, bjerge, drager eller noget helt fjerde?

Undervejs bliver I også udfordret til selv at være kreative. Lav jeres egen signatur, dekorér en japansk kōgō-æske med mønstre inspireret af Ivan Weiss, og eksperimentér med, hvordan forskellige streger og skraveringer kan skabe liv og bevægelse – ligesom kunstnerens egne penselstrøg.

Opgavearket finder I gratis i udstillingen. God fornøjelse.