Familietur på Keramikruten
Tidspunkt: Onsdag den 1. april 2026 kl. 10.00-11.oo
Mødested: Middelfart Rådhus, Nytorv 9, 5500 Middelfart
Slutsted: CLAY Keramikmuseum
Pris: Gratis, men kræver tilmelding her. Maks 20 deltagere.
Om omvisningen:
Tag med på gåtur ind i keramikkens verden sammen med CLAY i påsken. Vi skal på tur rundt i Middelfart, hvor vi går på opdagelse efter keramik i alverdens former, farver og størrelser.
Undervejs laver vi små aktiviteter med hovedet og kroppen: Hvordan krammer man en skulptur eller giver den arme og ben? Og hvad sker der, hvis man ser en skulptur på hovedet?
Omvisningen er på dansk og er målrettet børnefamilier. Vær opmærksom på, at vi på turen starter ved Middelfart Rådhus og slutter ved CLAY Keramikmuseum. Vi kommer til at gå ca. 1,5 km ad stier, trapper og brosten. Medbring gerne drikkevarer til turen.