Clay-logo Keramikmuseum
Danmark

Museum of ceramic art
denmark

En

DM i Drejning 2025

Tidspunkt:

Lørdag d. 24. maj kl. 10.00-17.00
Søndag d. 25. maj kl. 10.00-17.00


Pris
:

Dagsbillet 70,-
Begge dage 100,-


Sted:
CLAY Skulpturpark

 

Om begivenheden:

Velkommen til en weekend fyldt med kreativitet, håndværk og hyggelige oplevelser for hele familien! Oplev Danmarksmesterskabet i Drejning med masser af aktiviteter, marked, mad og god stemning.

For tredje gang byder CLAY og Dansk Pottemagerforening til DM i Drejning på CLAY. To festlige dage med det gode håndværk i fokus, hvor man kan opleve konkurrencer, keramikmarked, boder og workshops i museets park.

Til mesterskaberne dyster nogle af landets bedste drejere om at lave den højeste cylinder og det bredeste fad ud af fem kilo ler. Desuden rummer konkurrencen en æstetisk disciplin, hvor publikum kan stemme på deres favorit.

DM i Drejning åbner lørdag d. 24. maj kl. 10. Det hele slutter søndag d. 25. maj om eftermiddagen med finaler og kåring af årets vindere.

 

Program for DM i Drejning:

Dagsprogram for lørdag d. 24. og søndag d. 25. maj findes nederst på denne side. Du kan også downloade programmet her.

 

Pladsoversigt:

Arrangementet finder sted på området omkring CLAY Keramikmuseum. Der vil være tydelig skiltning og hjælp til at finde rundt.
Find planoversigten nederst på denne side eller download oversigten her.

 

Aktiviteter:

  • RAKU-workshop foran museet – lav og brænd din egen kop med hjælp fra Brenderup Højskole.
  • Mulighed for at prøve at dreje ler selv på en gammeldags sparkeskive.
  • Keramikmarked i gården.

 

Transport & Parkering:

Cykel/gang anbefales: Kom gerne til fods eller på cykel.

 

Offentlig transport:

Gåtur på ca. 20 minutter fra Middelfart Station.

 

Parkering:

Vi anbefaler parkering i Middelfart midtby eller på en af de nærliggende villaveje. Nærmeste parkeringspladser ved museet bliver hurtigt fyldt. Nyd gåturen langs vandet.

 

Forplejning:

Café CLAY: Boller, kage og drikkevarer – søndag også “speciel edition” sandwiches.

Jataco (lørdag): Mexicanskinspireret street food til frokost.

Gamborg Bryghus: Hele weekenden med lækre, lokale specialøl.

 

Glæd dig til en kreativ weekend!

Vi glæder os til at se dig – uanset om du er keramiker, nysgerrig besøgende eller bare elsker gode oplevelser.